Svedehytten Gislinge
Strandvejen 15
4532 Gislinge
Kontaktpersoner:
Bente Græbert-Tiede: 40 95 84 47
Bjarne Græbert-Tiede: 26 37 26 37
Lørdag d. 14. december 2024
Traditionel Blackfoot svedehytte
Tema: Et farvel til Gislinge og En pause i juletravlheden.
Sidste svedehytte i Gislinge – kom og vær med til at sige tak for nogle fantastiske år.
Det er sidste svedehytte på stedet her – min søster og svoger der har jorden hvor svedehytten ligger, har fået solgt deres ejendom og skal vider. Så vi siger farvel til Gislinge, efter svedehytten lukkes stedet ned – bedstefædrene og spirit synges hjem – med et specielt ritual.
Vi siger tak til alle der har været i hytten, alle der har deltaget, hjulpet og været med til at bibringe stedet liv, glæde, healing og hyggeligt samvær. Kærlige hilsner Bente og Bjarne
Strandvejen 15, 4532 Gislinge
Tid: 10.00 til ca. 18.00 (introduktion for nye ca. kl. 12). Senest mødetid for deltagelse: kl. 12.15.
Foreslået donation: 300 kr. til dækning af træ mm.
Tilmelding: Bente 40 95 86 47 eller Bjarne 26 37 26 37
Ta en pause i juletravlheden, kom ned i gear. I ly af svedehyttens mørke hellige rum – moder jords livmoder – hvor stilheden, varmen og lyden af trommen er omdrejningspunktet. Her er tiden din – og alt er mellem dig og “Creator” – det er samtidig muligt at forbinde sig til hyttens og julens kærlige energi, få mere overskud og være klar til næste “runde”
I de fire runder, har du mulighed for renselse af dig og din blodlinje, at bringe bønner for dig selv og andre, healing og sidst men ikke mindst at sige tak – en vigtig del for at danne balance i vores liv. Vi trommer og synger de hellige sange, der hører til den traditionelle Blackfoot hytte.
Svedehytten er ikke forbundet med en bestemt tro eller tro samfund – alle er velkomne.
Vi mødes kl. 10, hvor vi starter forberedelserne til ceremonien. Bålet til stenene forberedes, stenene varmes og vi dækker hytten. Der vil være information for nye kl. 12.00 – men kom gerne og være med til at bygge energien til ceremonien op fra starten. Senest ankomst for deltagelse: 12.15.
Vi går ind i hytten når stenene er klar omkring 12.30.
Medbring en ret til fællesspisning efter svedehytten.
Evt. lidt til fire keeperne (chokolade, tobak, etc. – efter gammel tradition).
Husk: Et medbringe bestik, tallerken og kop/ drikkedunk. Desuden håndklæde/r og tøj til svedehytten samt evt. badesko/tøj til mellem runderne
Tøj:
Mænd: Bade shorts
Kvinder: Lang bomuldskjole eller bluse med 3/4 ærmer og nederdel/sharon e. lign. samt leggings/bomuldsbukser.
Andet: Vær opmærksom på at du ikke kan have indtaget alkohol 4 dage før hytten og kvinder kan ikke være i “måne” / menstruerer (er i deres egen power).
Er det første gang du skal i svedehytte se – www.medicinhjulet.dk/svedehytter og/eller kontakt en af os.
Vi glæder os til at svede med dig
Bente og Bjarne