Lørdag d. 29. august, kl. 10 – 16.30
Søndag d. 30. august, kl. 10 – ca. 17

Se din styrke og ressourcer i øjnene – følg hjertet

En kombination af intuitiv oliemaling, personlig udvikling og healing.

Udgangspunktet for kurset er at finde styrken og ressourcerne i ”din historie”. Med opmærksomhed på dit hjerte – med penslen i hånden og i takt til trommens rytme – findes gaver og styrke i fortidens fodspor.

Vi vil sammen være nysgerrige på historien, give plads til processen og kreere et rum af tryghed, hvor indsigt, klarhed og accept giver mulighed for dyb healing, transformation og ny begyndelse.

Når energien igen flyder frit – kan smertelige erindringer frigives, du kan træde frem uden fortidens farve, historien mister sin magt – du kan være som du i virkelig er og finde styrker og ressourcer der er anvendelig i nuet.

Du skal være indstillet på en intensiv weekend i samspil med andre. I løbet af weekenden, vil vi ud over kreativiteten og trommen benytte meditation m.m.

Du vil selvfølgelig hjembringe dit eget unikke billede. Dig der har malet før, er velkommen til at medbringe et ”gammelt” billede, der måske trænger til ny inspiration, heling og transformation – så billedet bliver nyt.

En anderledes tilgang til dig selv, der ikke nødvendigvis kræver forudsætninger. Men åbenhed, nysgerrighed og lysten til gennem den kreative proces at invitere styrken og ressourcerne ind. Du har mod på og længes måske ligefrem efter det der skal til, for at ændre dit syn på fortidens udfordringer og se med ny øjne , nye muligheder.

Kodeord: Healing, selvindsigt, inspiration, selvværd, ressourcer, grænser, dine sande historie, overskud, leg, kreativitet – livets magi og lykke.

Praktisk: Ved tilmelding betales depositum på 450 kr. Beløbet bedes indsat på konto 4280 – 3123276256 eller mobilepay – mrk. ”malerkursus”.

Sted: Roskildevej 46, stuen, 2000 Frederiksberg

Pris: 1.950,- kr. + materiale omkostninger (eller du medbringer selv materiale).