
DanInfo messen plejer at blive afholdt i februar måned. Grundet restriktioner er messen i 2022 flyttet til april i stedet for.
Bjarne og jeg deltager med en stand for “Helhed og Harmoni” og “Center for indiansk spiritualitet” og jeg byder desuden ind med et foredrag og et mini kursus som beskrevet nedenfor.
Du skal være så velkommen til at komme forbi og måske deltager du i en af vores aktiviteter?!
Vi ses!
Kærlig hilsen
Bente og Bjarne
Mini kursus:
“Stærke kvinder og bløde mænd eller omvendt?”
Fredag d. 08.04., kl. 16.00 – 17.45
Konferencelokalet på 1. sal – følg de røde pile på gulvet
Pris: kr. 50,- (betales på standen)
På denne trommeworkshop vil vi, til lyden af trommen, bevæge os ind i det feminine og maskuline univers – hvor planeterne Venus og Mars repræsenterer disse 2 aspekter.
Vi er nysgerrig på henholdsvis det kvindelige aspekt (anima) og det mandlige aspekt (animus) af os selv – og i os selv.
Formålet er at få klarhed, indsigt og healing på gamle udslidte mønstre – måske endda finde ny sider, aspekter og ressourcer, der kan benyttes konstruktivt i hverdagen.
At blive mere centreret, hele og i balance – som den kvinde eller mand vi i virkeligheden er.
Foredrag:
“Shamanisme – en ældgammel spirituel / åndelig praksis – hvad har den at tilbyde i en moderne travl hverdag?”
Søndag d. 10.04, kl. 13.00 – 13.45
Konferencelokalet på 1. sal (følg de røde pile på gulvet)
Gratis adgang
Med udgangspunkt i min egen erfaring og rejse, vil jeg tale om shamanisme.
Jeg er adopteret ind i Blackfoot stammen (nordamerikanske indianere) og har de sidste 20 år været en del af deres ritualer.
For omkring seks år siden blev jeg efter en af ceremonierne introduceret til Gerardo Pizarro – som er shaman og medicinmand fra Peru. Vi har siden haft et tæt samarbejde, hvor jeg nu arrangerer forskellige ceremonier og ritualer i Danmark.
Med fokus på foredragets tema, bevæger vi os ind i en tradition fulde af begreber, ritualer og ceremonier – som medicinhjul, de tre verdener, kraftdyr, svedehytte, soldans, vision quest over til forskellige Mesa’er.
Jeg kommer ind på medicinhjulets visdom om det hele menneske, vandringen gennem de forskellige livsfaser samt betydningen af forskellige ceremonier og ritualer. Hvorfor virker ritualer – hvis de virker? Og hvordan kan de bruges i et moderne liv?
For dig der er nysgerrig eller interesseret i en anderledes måde til indsigt, personlig udvikling og healing.
(NB! Hvis du tilmelder dig DanInfo-nyhedsbrevet, får du 50% rabat på indgangsbilletten til messen.)
Læs mere om messen (priser, udstillerliste, aktiviteter etc.) hér