Meditation
Meditation øger roen i det indre og modvirker stress ved at skabe balance i krop og sind.
Min erfaring med meditation er, at det også er et effektivt og kraftfuldt værktøj til indsigt, klarhed og healing. Det indgår naturligt i alle mine kurser og aktiviteter som f.eks. på den månedlige Trommeworkshop og på kurset Intuitiv maling. Til enkelt personer tilbyder jeg Personlig kanaliseret meditation der er skræddersyet til dig og dine behov og ønsker lige her og nu.
Gave til dig
Her kommer 3 guidede og gratis meditationer, af forskellig varighed og med forskelligt formål.
Mod stress (ca. 10 min)
Til healing (ca. 20 min)
Trommeworkshop (ca. 30 min)
– den første er allerede klar til brug.
Guidet trommeworkshop:
Denne meditation er egnet til at gå på opdagelse i dit indre landskab og få indsigt, klarhed og healing.
Jeg optog den på et tidspunkt hvor alt var lukket ned pga. Corona og vi ikke kunne samles fysisk til den månedlige trommeworkshop som vi plejer.
Meditationen giver et godt indtryk af, hvordan jeg arbejder med energien i gruppen, kobler månedens energi og budskaber på, guider processen og forener meditation med tjeneste.
Temaet i denne meditation er “ny begyndelse”. Energien er i Vædderens tegn eller Rødhøgen fra den indianske tradition. Varighed: 29.04 min.
- Sørg for ro omkring dig, sluk for telefon, tv etc.
- Tænd 2 stearin lys.
- Sæt eller læg dig godt til rette og mærk underlaget støtte din krop.
- Start meditationen – Rigtig god fornøjelse!