Trommeworkshop - månedens meditation, healing og lysarbejde

En magisk kreds – at komme i balance med dig selv og livet

Der kræves ingen forudsætninger eller viden, bare en lyst og nysgerrighed på dig selv og dit indre, så mærk efter om det føles rigtigt for dig at deltage.

Jeg kommer med et oplæg omkring det overordnede tema og skaber et trygt rum, vi kan arbejde i.

Vi bruger månedens energi til at skabe indsigt og healing, i de områder i os, der er klar til bearbejdning. Det sker ved hjælp af guidede meditationer – indre rejser.

Jeg bruger trommen – da lyden og rytmen hjælper bevidstheden med at fokusere og gør det nemmere at kontakte din power og dine indre ressourcer. Efter indiansk tradition, arbejder vi på det fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle plan.

Nyhed 2021: Nye tiltag i Trommeworkshoppen
2020 var for mig et slags “år 0”. Nu går vi ind i 2021, en ny dør åbner sig og tiden er kommet til at opdatere workshoppen en smule i indhold og form. Jeg glæder mig til at introducere de nye tiltag:

  • Medicinhjulet – får en mere central rolle i hver enkelt workshop. Jeg vil tale om hvor hjulet står i den pågældende måned. Hvordan vi bruger energien bedst muligt – i pagt med naturen og os selv.
  • Månedens energi – hvad siger den? Hvordan kan vi arbejde med den og integrere den?
  • Bachs blomstermedicin – der vil være mulighed for vand, tilsat dråber af Bachs blomstermedicin der  understøtter processen.
  • Sten/krystaller – jeg opfordrer dig til at medbringe en krystal eller sten (evt. fra naturen) til hver workshop. Det giver en stærkere og dybere forbindelse til temaet i dig selv og bringer en energi ind til gruppen.

Lysarbejde og tjeneste
Foruden det personlige udbytte i form af healing og indsigt, bidrager hver enkelt samtidig til lysarbejdet, ved at stille sig til rådighed for healing af det kollektive.

Gruppen
At arbejde med personlig udvikling i en gruppe har mange fordele.

  • Energien forstærkes når flere er sammen.
  • Du kan lære og blive inspireret af de andre deltagere og omvendt.
  • Du bidrager til gruppen via den plads du holder i kredsen i medicinhjulet og den historie du bringer ind.
  • Din plads kan være hvor du er stærkest, hvor du kan bringe noget ind til gruppen eller den hvor du lærer mest. Derfor bliver der også mulighed for at bytte plads i kredsen undervejs i workshoppen for det bedste udbytte.

Målgruppe: alle er velkomne, det kræver ingen forudsætninger

Pris: 350,-/gang. (kontant eller MobilePay)

Datoerse kalender/oversigt

Tid: 18.30 – ca. 22.00

Sted: Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg C.

Parkering: Gratis parkering i gården bag Aldi

Bus: 7A

Forplejning: i pausen bydes der på te/kaffe, frugt og lidt sødt