Hvad går en individuel session ud på?
Den indianske visdom og medicinhjulet – den holistiske tilgang, er altid grundlaget i det rum der skabes.
En individuel session kan tage udgangspunkt i alt hvad jeg tilbyder fra terapi, astrologi, healing til coaching. Indfaldsvinklen kan være fysiske symptomer – følelsesmæssig eller mentale udfordringer, en spirituel længsel – altså ønsket om vækst, forståelse, indsigt og klarhed.
I en session vil der altid være et element af healing, uanset om det er via samtalen eller “hands on”.
Du kan vælge én af de ydelser jeg tilbyder eller en kombination – alt efter hvad der passer dig bedst.
Hvor det er relevant, vil der også være anbefalinger omkring planter og urter.
Illustration: En individuel session, er et møde i nærvær og kontakt, med plads til dig og din historie
Hvad er “Medicinhjulet”
Medicinhjulet er et ældgammelt symbol -en måde at se verdenen ud fra. Vi bliver alle født ind i livets hjul.
Det beskriver vandringen gennem de fire aldersfaser.
Det rummer og fortæller om det hele menneske og vigtigheden af både det fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle plan.
Hjulet kan vise, hvor et menneske er i sit liv, hvor styrken ligger og hvor der er blokeringer og plads til udvikling.
Ønsket om vækst
Medicinhjulet er baseret på naturloven om bevægelse og vækst – intet er konstant. Det kan være en frivillig lyst til bevægelse f.eks. selvudforskning eller personlig vækst.
I andre tilfælde er bevægelsen ufrivillig – ved udfordringer, forandringer, sygdom o. lign. Men det er stadig naturens lov om bevægelse og vækst, der driver hjulet.
Medicinhulet som redskab
Medicinhjulet kan bruges som redskab i en hvilken som helst proces/situation, og tager udgangspunkt i en af de fire dele, der altid vil have en afsmittende effekt på de andre – såvel positivt som negativt.
På den måde er medicinhjulet et fantastisk redskab til at afklare ubalancer, men også til at finde løsninger og heale. Det skaber en forandring der medfører vækst – essensen i medicinhjulet.
Forløb
Individuelle sessioner kan være en enkelt gang, kortere eller længere forløb – alt efter ønske og behov.